Kommoder, stole, borde, flagstænger, lamper, ja endda en geridon (et lille, højt rundt bord) fylder lokalerne i den gamle brandstation på Svingelport. Her bugner af gamle møbler, som har set bedre dage, men som har potentialet til igen at blive funktionelle og pæne. CABAS Grønt værksted er trukket i arbejdstøjet og har taget denne opgave på sig i forlængelse af CABAS’ ønske om at bidrage til FN’s 17 mål om en mere bæredygtig verden.
Et værdifuldt bidrag til mere bæredygtigt forbrug
Der er fuld fart over feltet, når Grønt værksted arbejder. Der saves, males, slibes – humøret højt og arbejdsglæden til at få øje på. Det er da heller ikke en uvedkommende opgave, holdets 23 borgere i beskyttet beskæftigelse og 4 personaler senest har kastet sig over.
Ved fælles hjælp bliver en gammel faldefærdig kommode, hvis skæbne var at ende på lossepladsen, til et unikt møbel.
Grønt værksted, som normalt arbejder med gartneri, grønne arealer og brændehugning, er nemlig begyndt at restaurere gamle møbler, som andre har kasseret. Det er en opgave, der går hånd i hånd med FN’s verdensmål om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. Et mål, som CABAS arbejder med i alle værksteder.
Genbrug gør godt
De brugte møbler kommer fra dødsboer og fra Skibstrup Genbrugsplads. Alt det, Folkekirkens Nødhjælp ikke kan bruge fra Skibstrup, snupper Grønt værksted. Herefter rulles ærmerne op for at give de forskellige møbler nyt liv eller skille dem helt ad og sortere dem i de korrekte containere: plastic, metal, træ osv. Nogle møbler er nemlig for medtagede til at kunne blive flotte igen, men de skal naturligvis sorteres korrekt, så de kan blive genbrugt.
Louise er i gang med at restaurere et par små træ-flagstænger, og det er den bedste opgave, hun har haft på Grønt værksted, selvom hun har været en del af holdet længe, fortæller hun. Flagstængerne er i samarbejde med kolleger blevet pudset, slebet og lakeret, og nu mangler der bare lidt maling, forklarer hun og viser stolt flagstængerne frem. Louise glæder sig til forårsmarkedet på CABAS, hvor hun håber, stængerne vil finde nye ejere.
Alles indsats er værdifuld
Ingen opgave er ubetydelig, og alle kan være med: Opgaverne simplificeres og uddelegeres efter den enkelte medarbejders evner og interesser, sådan at én person f.eks. maler, én saver osv.
På den måde har alle del i det endelige produkt og kan føle stolthed over det.
Forklarer John, som er værkstedspersonale på Grønt værksted.
Selvom alle har sin faste opgave, er samarbejde noget, medarbejderne er vant til og vægter højt: Er der noget, den ene har lidt svært ved, er der straks hjælp at hente hos en kollega, og er et møbel for tungt, er der ikke nogen, der har så travlt, at de ikke lige indstiller arbejdet og giver en hånd med.
Kreativitet, koncentration og eget design
Udover at give gamle møbler nyt liv, laver gruppen også deres helt egne møbler; nemlig borde af store træstammer. Et tværsnit af en kæmpe stamme slibes og lakeres derefter med rapsolie, hvorefter mindre stammer bliver til ben, forklarer John. Han har næsten ikke tid til at fortælle, fordi borgerne stiller spørgsmål eller vil have ham til at hjælpe dem videre – Grønt værksted tager deres arbejde seriøst, og de har jo også en vigtig opgave at løfte: Ved fælles hjælp bliver en gammel faldefærdig kommode, hvis skæbne var at ende på lossepladsen, til et unikt møbel.
Forhåbentlig bliver møblerne solgt på CABAS forårsmarked, så de kan skabe glæde. Ikke blot for Grønt værksted, som med stolthed har vækket dem til live igen, men også for en køber og ikke mindst for kloden, der sparer resurser.
Møbler på forårsmarked
Arbejdet med møblerne er stadig i opstartsfasen. Ingen ved, om der vil være salg i møbler på CABAS’ forårsmarked, for som John fortæller, er det ikke møbler, folk forventer at finde på det ellers populære forårsmarked. Han er lidt nervøs for, om kunderne nu vil betale, hvad de koster. Selvom det er genbrugsmøbler, har holdet lagt mange timer i arbejdet, og det koster naturligvis. Især de hjemmelavede borde af træstammer koster lidt, men som John bemærker, skal folk bare lige have øjnene op for, hvor flotte og unikke de er.
