Værdifuldt samarbejde

Niclas textil

Symaskinerne summer atter af liv på Design & Textil-værkstedet hos CABAS. Efter en uventet Corona-pause, er borgere i beskyttet beskæftigelse igen travlt optaget af at klippe og sy muleposer til Værftsmuseet, på Kulturhavnen i Helsingør.

Specialister i nicheproduktion

Muleposerne er netop sådan en nicheproduktion som vi er super gode til, fortæller Line Faber Jørgensen, der er pædagog på Design & Textil værkstedet. Sammen med sine kolleger, Rikke Hoffman-Petersen og Karen Munk, er hun meget bevidst om, at de hverken kan eller vil, konkurrere med store producenter i udlandet.

”Det tætteste vi kommer på stordrift, var dengang en kunde bad os rette en fejl i en større kollektion, der var produceret i udlandet.” Line husker det som en sjov opgave ”men det har vi altså kun prøvet den ene gang.”

En mere velkendt kundetype hos Design & Textil-værkstedet er mindre virksomheder, der ønsker at afprøve et nyt koncept og som ikke vil risikere at brænde inde med et kæmpe varelager. Præcis som muleposerne til værftsmuseet.

En arbejdsplads ud over det sædvanlige

Borgere der er ansat i beskyttet beskæftigelse hos CABAS, kan af forskellige grunde ikke arbejde på ordinære vilkår. Hos CABAS har Line og hendes kolleger mulighed for at sammensætte opgaverne så de passer til borgernes individuelle behov, ønsker og funktionsevner. Kerneopgaven er altid borgernes trivsel og udvikling.

Derfor må Line, Rikke og Karen tænke sig godt om inden de går i gang med nye produktioner, som for eksempel muleposerne.

”Vi har fået meget specifikke instrukser i hvordan muleposerne skal produceres, så de er identiske med de oprindelige poser. Den proces har mine kolleger og jeg brudt ned i mindre delopgaver, så de er overskuelige for vores borgere.”  forklarer Line.

Faktisk betyder denne opdeling af processen, at muleposen kommer igennem 3 forskellige borgere, inden den er færdig og klar til at blive sendt til Værftsmuseet.

”Men så har der også været fokus på hver enkelt detalje, og resultatet er af højeste kvalitet.”

Hertil kommer, at 3 borgere ovenikøbet har fået en succesoplevelse, ved at være en del af en værdifuld produktion. Nogle har måske fået nye kompetencer og andre har bare haft en god dag på arbejdet. ”Det er da et værdifuldt samarbejde der giver mening” konkluderer Line.

Historier fra værkstederne

Fra Stormfald til Snedkerperler

“Hvis du lægger mærke til det, så laver jeg ikke noget” Peter, Alex og alle [...]

Beskyttet beskæftigelse på den helt rigtige måde

Sørens vej til beskyttet beskæftigelse 10 måneder inden han var færdiguddannet som finmekaniker blev Søren [...]

De små ting gør en stor forskel

Solen skinner fra en næsten skyfri sensommer himmel, da borgere fra Montagen og Snedkeriet er [...]

Et kig bag kulissen

Teksten er forfattet Adam Bidstrup på grafisk værksted.   Historier fra værkstederne

Værdifuldt samarbejde

Symaskinerne summer atter af liv på Design & Textil-værkstedet hos CABAS. Efter en uventet Corona-pause, [...]

Nyt liv til kvalitetsmøbler

Kommoder, stole, borde, flagstænger, lamper, ja endda en geridon (et lille, højt rundt bord) fylder [...]

Krøllede hjerner og kvalitetstræ

…Sådan lyder Snedkeriets opskrift på en bæredygtig succes. Kasper, som er værkstedspersonale på Snedkeriet, har [...]

Hvordan bliver to skoleboder til én

Sammenlægning af skoleboder At forene to virksomheder indebærer mange overvejelser og udfordringer. I 2024 har [...]