Den vigtige hverdag

Hverdagen er afgørende for fællesskabet og trivslen på STU Nyruphus. Vi skaber genkendelige og trygge rammer gennem faste rutiner.
Hver morgen starter vi med at tjekke ind. En god start på dagen, hvor der er plads til, at vi hver især viser, hvordan vi har det.

Morgenmad og socialt samvær

Eleverne har mulighed for at spise morgenmad i fællesskab, som ofte består af hjemmebagte boller og morgengryn. Dette skaber en hyggelig og social start på dagen.

Nyheder og diskussion

Umiddelbart efter morgenmaden ser vi nyheder sammen og diskuterer aktuelle emner. Eleverne får en god forståelse af verden omkring os og styrkes i deres evne til at tænke kritisk og deltage i samtaler om vigtige begivenheder.
Denne struktur skaber en stabil og tryg hverdag, hvor eleverne føler sig set og hørt, samtidig med at de bliver udfordret og lærer noget nyt hver dag.

Eksempel på et ugeskema

Ugeskemaerne ændrer sig over året, og er individuelle ud fra den enkelte elevs ønsker. I nogle uger vil skemaet helt eller delvist bestå af praktik, studie-/introture, eller andre særlige aktiviteter.