Krøllede hjerner og kvalitetstræ

Snedkeri_kasper Lennart

…Sådan lyder Snedkeriets opskrift på en bæredygtig succes.

Kasper, som er værkstedspersonale på Snedkeriet, har en baggrund som tømrer og bygningskonstruktør. Det er blandt andet hans selverklærede krøllede hjerne, der finder på mange af de nye ideer, som han blandt andet afprøver på sin kollega, Lennart. Sammen har de evnen til at se potentialet i træ, der af andre bliver betragtet som affald.
 
 

Borgernes værksted:

Kasper og Lennart er altid på udkig efter nye idéer og eksperimenterer løbende med forskellige koncepter. Nogle idéer bliver forkastet, mens andre går i produktion. Det vigtigste kriterium er, at ideen indeholder en række meningsfulde opgaver for de borgere, der er i beskyttet beskæftigelse på Snedkeriet.
 
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med del-opgaver eller hvis de bliver for komplicerede, så kasseres idéen, også selvom den er god.
 
 
 

Skabeloner giver selvstændighed:

Kasper laver skabeloner til alle nye produkter og gør meget ud af at nedbryde produktionen i flere delprocesser. På den måde får mange forskellige borgere en aktie i det endelige produkt.
 
“Det er fedt at opleve borgernes stolthed, når vi sammen står med det færdige resultat, fortæller Lennart, som selv bliver imponeret over, hvad fællesskabet på Snedkeriet kan præstere.
 
Når vi udnytter affaldstræ og fejlproducerede møbler på kreative måder, opstår der nye produkter med en helt særlig karakter og historie. Gamle gulvbrædder bliver til smukke skærebrætter, en defekt stol transformeres til et fiskebræt eller et julehjerte.
 
Med udgangspunkt i skabelonerne bliver mange af borgerne helt selvkørende, når de har arbejdet på et produkt nogle gange.
 
“De vokser med opgaven og får mod på mere selvstændighed, forklarer Lennart.
 

Genbrug skal også være kvalitet og ikke mindst godt håndværk:

Kasper, Lennart er enige om, at Snedkeriet hos CABAS skal være garant for godt håndværk.
 
Når vi arbejder med genbrugt træ, er det jo med tanke på klimaet. Vi har en ambition om at sikre træets levetid. Det kan vi kun, hvis vi leverer produkter, der er langtidsholdbare og som vores kunder har lyst til at bruge i mange år frem, understreger Kasper.
 
Heldigvis får træet netop den opmærksomhed og omhu, det fortjener på CABAS’ snedkeri. Kasper fortæller, at der er gået sport i at se, hvem der kan slibe sig til den glatteste overflade. Det kræver hårdt arbejde og en god portion tålmodighed.
 
 

Affaldstræ og fejlproducerede møbler går ikke til spilde hos CABAS.

I stedet skaber borgere i beskyttet beskæftigelse nye unikke produkter, som bliver solgt – nærmest før de er slebet færdig.

Ambitioner om endnu mere bæredygtighed:

Kasper og Lennart ved godt, at de ikke løser hele verdens klimaproblemer med deres indsats, men genbrug giver super meget mening for dem selv og for deres borgere. Derfor har de også et håb om, at dele budskabet om deres arbejde med endnu flere.
 
 
Vi håber på, at endnu mere overskydende træ finder vej til Snedkeriet frem for forbrændingen.
 
Genbrug skærebræt

Træ i overskud?

Har du eller din virksomhed noget træ i overskud, så er Snedkeriet klar til at tage imod!!!

Hvem ved, hvad deres krøllede hjerner finder på at skabe næste gang?

Kontakt snedkeriet

Historier fra værkstederne

Juni i billeder

Juni i CABAS – store oplevelser og vigtige fællesskaber Juni har været fyldt med aktiviteter, [...]

Maj i CABAS – en måned fuld af liv

Dejligt besøg af Social- og Beskæftigelsesudvalget

Forårsmarked 9. maj

Besøgende kan blive inspireret og købe produkter, der alle er skabt af materialer, som ellers [...]

Nygård fejrede 50-års jubilæum for Lars Bo

Når man er vild med slanger, så er det bare helt fantastisk, at der ligger [...]

Aktivitetsdag

En dejlig dag med fællesskab og sjove oplevelser! Aktivitetsdagen er en fast tradition, hvor hele [...]

Medier

Hvad kan du forvente: Podcast og video  Du kommer til at arbejde med begge medieformer [...]

Borgernes stemme skaber fest og fællesskab på Nygård

Hos Aktivitet og Samværstilbud på Nygård er det vigtigt, at borgernes stemme bliver hørt og [...]