Om os
CABAS er Center for Aktivitets- og samværstilbud, Beskyttet beskæftigelse, Afklaring, STU & CABAS Eftermiddag.
CABAS skaber rammerne omkring en meningsfuld og udviklende hverdag for voksne med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser efter §103 og §104 i Lov om Social Service. Desuden tilbyder vi Afklaringsforløb efter Lov om Aktiv Beskæftigelse §90 og §91 og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, STU (Lov 564).
Vi er omkring 80 ansatte personaler og 220 borgere.
Et udviklende fællesskab
Vores udgangspunkt er, at alle kommer med betydningsfulde kompetencer, og at vi sammen skaber et værdifuldt og udviklende fællesskab.
Vores mål er, at vores medarbejdere, elever, brugere og borgere oplever en høj livskvalitet, og at de udvikler sig til at klare sig bedre på egen hånd, hvor det er muligt.
Alle skal opleve, at der er sammenhæng mellem aktiviteterne på CABAS og i det private liv.
CABAS holder til på flere matrikler:
- Højvangen 11, 3060 Espergærde: Beskyttet beskæftigelse, Afklaring, administration og CABAS Eftermiddag
- Hellebækvej 61, 3000 Helsingør: Aktivitets- og samværstilbud
- Kongevejen 270, 3060 Espergærde: STU Nyruphus
- Smakkevej 2, 3070 Snekkersten: Borupgårdskolen Skolebod
- Svingelport 8b, 3000 Helsingør: Grønt værksted

