Mandag formiddag, året rundt, er Gruppe 4 på tur i naturen. Gruppen, der kalder sig for Udegruppen, er en del af CABAS tilbud om Aktivitet og Samvær på Nygård.
Jonas, en ung mand i 20erne, der har en diagnose inden for autismespektrummet, er helt i front. Han er den første, der står klar på parkeringspladsen mandag formiddag, når piktogram-planen siger gåtur. Han er forberedt, klar og venter, lidt utålmodigt, på at resten af gruppen får overtøj på og kommer ud – men sådan har det ikke altid været.
Computeren er skiftet ud med naturoplevelser
Tidligere sad Jonas, for sig selv, ved computeren hele dagen. Han er blandt andet udfordret på sociale relationer, så hverken personale eller andre borgere måtte tage kontakt til ham, fordi han reagerede meget voldsomt med skæld ud, råb og modstand mod at blive forstyrret.
Det pædagogiske personale så et potentiale i at inddrage Jonas i udegruppen. Naturen og samværet ude i det fri, kunne være et positivt bidrag til Jonas´ livskvalitet. Derfor intensiverede de arbejdet med at skabe struktur og overskuelighed i hverdagen med piktogrammer, forberedelser og gentagelser.
Med grundig forberedelse lykkedes det at få Jonas med på gruppens første gåtur, men fra start til slut var han fokuseret på, at komme tilbage ”nu skal vi hjem…nu skal vi hjem… Hjem til computeren.”
Fællesskabet i naturen giver plads til den enkelte
Udegruppen bruger naturen som sansestimuleringsredskab og som den 3. pædagog. Der er så mange ting at undersøge og lære i naturen – og det gør gruppen sammen. Anne Géhant, som er en af i alt fire pædagoger i udegruppen, forklarer, hvordan det pædagogiske personale bruger naturen til at skærpe borgernes sanser og fremme deres evner til at se, lytte, smage osv.
Vi taler sammen om alt det vi sanser. Hvad kan vi mærke, hvad kan vi høre og se. Hvordan føles det at gå i græs, på grus og asfalt ?
Disse fælles oplevelser skærper vores relation til hinanden som gruppe. Hvis en borger bliver optaget af noget, så kan personalet hurtigt snakke om oplevelsen og anerkende hans bidrag. På den måde kan personalet tilgodese hver enkelt borgers behov.
For Jonas er det især duftene i naturen, der fanger hans interesse. Den interesse har personalet grebet fat i forklarer Anne Géhant.
Vi taler om, hvordan blomster, jord, ler og græs dufter, og det har vist sig at være en god måde at opbygge en kontakt til Jonas
En vigtig del af gruppen – på sin helt egen måde
Tidligere var det svært at fange Jonas opmærksomhed og nærvær. Nu kan personalet oprette nærvær og relation i korte øjeblikke – også når de er hjemme på Nygård. 2 til 5 minutter er ikke unormalt. Men når de er ude i naturen, så er han med i en time uden problemer.
Jonas er blevet ansvarlig for trækvognen. Han har et hurtigt tempo, og derfor er han er tit fortrop. Når gruppen kalder
Vi har brug for dig
så vender han om og kommer tilbage. For gruppen skal jo bruge de ting han har i trækvognen.
Jonas er blevet en del af gruppen på sin egen måde. Han lytter og reagerer, i stedet for den tidligere modstand. Han har ikke fokus på at komme hjem. Computertiden er først efter gåturen.
Naturen spiller en stor rolle for hele Nygård
Udegruppen er langt fra alene om at bruge naturen på Nygård. Alle grupper arbejder på forskelligvis med affaldssortering, genbrugsmaterialer, udeliv og naturoplevelser – fordi det giver mening og resultater.
Det har været fantastisk at følge Jonas udvikling – fortæller Anne Géhant. Han er bare ét eksempel på, hvordan vores borgere trives, når de får den tryghed, genkendelighed og struktur, de har brug for. Så kan de pludselig bidrage til og indgå i fællesskabet. Det fællesskab der er så vigtigt for alle menneskers livskvalitet.
