Brevet til Kongen

nygård krone

På Nygård har gruppe 4 været optaget af, at vi har fået en ny konge i Danmark.

De har arbejdet kreativt med kollager og kongekroner, og så har de snakket om, hvad der kendetegner vores nye Konge.

 

Kendetegn

 “Du er far til fire”  – Inge

“Du er en stor sportsmand” – Torben

“Du er sød” – Kristian

“Du står på trampolin” – Inge

“Du går på jagt” – Torben

“Du snakker med alle” – Inge

“Du har mange medaljer” Inge

Nygård_gruppe 4 kroner

Kronen på værket

Som kronen på værket har gruppen sammen formuleret et brev til Hans Majestæt, hvor de blandt andet takker for Kongen og Dronningens engagement i miljø og klimadagsordenen. En dagsorden som også fylder meget i hverdagen på hele Nygård.

01.02.24

CABAS, Nygård, grp. 4

Til hans Majestæt, Kong Frederik den 10.

Et kæmpe stort tillykke skal der lyde fra CABAS, Nygård, gruppe 4.

Vi er meget glade og stolte over, at kunne kalde Dem for vores konge, og vi er sikre på, at De bliver en fantastisk én af slagsen.

Vi er et §104 aktivitets- og samværstilbud i Helsingør Kommune, hvor vores brugere alle har forskellige gennemgribende, fysiske og/eller psykiske handicaps. Vi er en del af en større organisation (CABAS), der hjælper borgere uden for fælleskabet ind i en meningsfuld hverdag, hvor alle bidrager til det store fællesskab.

Det sker både i form af beskyttet beskæftigelse, men også i vores aktivitets- og samværstilbud, der til dagligt holder til i Nygård, Helsingør. Her er 4 forskellige grupper, hvoraf vi er udegruppen.

I udegruppen beskæftiger vi os til dagligt med natur, genbrug og bæredygtighed. Det betyder at vi lærer om naturen og arbejder med den i vores hverdag. Vi samler skrald i naturen og bruger også denne i vores kreative processer. Vi ved, at Deres Majestæt og Dronning Mary er engegerede i miljøet og hvordan vi passer på det, hvilket også støtter vores brugere i, at det er et meningsfuldt og nyttigt fokus, så det vil vi gerne sige Dem tak for.

Vi har i gruppe 4 fulgt tronskiftet tæt. Vi har talt meget om, hvor stort et tronskifte er og hvad det har af betydning for samfundet og vores sammenhold som danskere.

Vi ser frem til, at se Dem gå Deres egne veje, og glæder os til at følge med i Deres nye rolle, som konge af Danmark. Vi er sikre på at De, med Deres folkenære tilgang og store engagement, vil være en kilde til inspiration og et stærkt forbillede for vores nation.

I forbindelse med tronskiftet, har vi fordybet os i forskellige kreative projekter, såsom kongekroner og collager med billeder af Deres Majestæt, Dronning Mary og deres familie. Vi vedlægger billeder af disse, som vores borgere er meget stolte af samt nogle tegninger, som de syntes De skulle have med.

ps. Hvis Deres Majestæt og Dronningen en dag skulle lægge vejen forbi Nygård, tager vi glædeligt imod Dem.

Vores borgere siger om Kongen

“Jeg synes, det var flot du blev konge”

Inge

Vi får oplevet mange ting

Torben

Held og lykke fremover. Pas på dig selv og hold dig munter

Mie

Jeg synes, det var godt, det var dig der blev Konge. Jeg håber, du bliver en god Konge. Jeg håber, vi får nogle gode år sammen.

Torben

Flere historier fra Nygård

Borgernes stemme skaber fest og fællesskab på Nygård

Hos Aktivitet og Samværstilbud på Nygård er det vigtigt, at borgernes stemme bliver hørt og [...]

Guldmedaljer og glade dage

Personale gør borgernes ønsker til virkelighed Idéen om Mini-OL kom op på Nygårds lokale MAR-råd [...]

Nygård fejrede 50-års jubilæum for Lars Bo

Når man er vild med slanger, så er det bare helt fantastisk, at der ligger [...]

Et bæredygtigt fællesskab

Vi sår, høster og sanker ved strand og skov – og nu planter CABAS træer [...]

Brevet til Kongen

På Nygård har gruppe 4 været optaget af, at vi har fået en ny konge [...]

Når pædagogikken og naturen åbner nye muligheder

Mandag formiddag, året rundt, er Gruppe 4 på tur i naturen. Gruppen, der kalder sig [...]