Tak for jeres store opbakning

Vi skylder stor tak til alle de 1.065 besøgende, som var med til at gøre Julemarkedet 2023 til en kæmpe fest.

Hele CABAS glæder sig op til julemarkedet. Hvert år er det rørende, at mærke den opbakning vi modtager fra alle vores gæster. Men, besøgstal er ikke det eneste tal, der er med til at tegne et billede af denne dejlig dag.

Der er jo mange tal i spil, når CABAS holder julemarked:

17

17 Skønne piger fra Helsingør pigegarde skabte den helt rigtige julemarkedsstemning.

15

15 – Kilo bolsjer blev solgt af Nygård.

>100

Skoleboderne kunne lange mere end 100 poser med småkager over disken.

1

Grønt værksted fik solgt 1 af deres flotte specialdesignede borde, hvor bordpladen er skåret ud af en hel træstamme. Bordet kan ses hos ´Made in Elsinore´ på Helsingør station, hvor det er en fast del af udstillingen.

Stor købelyst

Flere boder oplevede at deres populære ting blev helt udsolgt:

25

25 glas med hjemmelavet chili. STU har allerede besluttet at lave flere til næste år, så de undgår at få udsolgt for hurtigt.

44

44 bøtter af køkkenets marmelade.

45

45 jule-elge malet på Nygård.

400

400 julehjerter i træ blev solgt i snedkeriet. Eller næsten… der var 17 tilbage da julemarkedet lukkede.

100

100 af snedkeriets forskellige smørre-, tapas-, skærebrædder.

I montagens Nisseværksted var der også flere tal i spil🧑‍🎄

28

28 pensler var i brug.

15

Børnene kunne vælge imellem 15 forskellige farver til deres kreative værker.

Alle tal peger på et vidunderligt julemarked fyldt med glade stemmer og annerkendelse af alle de dygtige personaler og borgere i CABAS.