Solid opbakning til årets julemarked

Efter et veloverstået julemarked er hele CABAS fyld med stolthed og ikke mindst taknemmelighed over den store opbakning, vi endnu engang har modtaget fra nær og fjern.

Julemarkedet er en betydningsfuld begivenhed for alle der arbejder hos CABAS. Både vores borgere og personale bliver mødt med så mange rosende ord, at det er helt overvældende. Vi nyder det i fulde drag og vi taler om det – ja, faktisk hele året. Vi oplever at være en vigtig del af nærmiljøet i Espergærde – og det er vi stolte af.

HELSINGØR PIGEGARDE

Traditionen tro fik vi fint besøg af Helsingør pigegarde som spredte fantastisk stemning inde og ude. 

Køen strakte sig et godt stykke ned af Højvangen, da STU eleverne åbnede for årets julemarked kl. 10. Heldigvis var der rigtig mange, som havde besluttet at bruge lidt af lørdagen på at komme i julestemning hos CABAS.